kortKFN Finmekanik blev grundlagt i 1989 af Kurt Flemming Nørregaard. (Deraf navnet KFN). På det tidspunkt var han værkfører på en mellem stor maskinfabrik, og ville gerne prøve kræfter med erhvervslivet. Sønnen Flemming Nørregaard var i lære som maskinarbejder, og han hjalp til i det omfang, som han nu kunne. Siden er KFN vokset stødt og har i dag en bred maskinpark, hvor der både kan fremstilles prototyper og foretage massefremstilling til de rigtige priser.


Vores kunder er typisk førende danske industrivirksomheder, der har valgt os fordi vi leverer den aftalte kvalitet til den aftalte tid. Vores forretning bygger på langvarige kundeforhold. Hvert år indgår vi som leverandør og sparrings-partner i adskillige kundeprojekter. Her bidrager vi med viden om materialer og produktions-processer. Vi er typisk med allerede når produktet er på tegnebrættet.